Background

JuiceBar

Få en energifyldt oplevelse ud over det sædvanlige.

Se mere

Juice all day

Forkæl dine medarbejdere med en super saftig dag i sundhedens tegn.

Se mere

Kvalitetsolie & sundt fedt

Den rigtige fedt for dig

Det er vigtigt at tilføre sundt vegetabilsk kvalitetsolie til sin daglige kost. Dette være sig både i salater, smoothie og juice.

Umættede kvalitetsolier, som for eksempel koldpresset oliven-, hørfør-, tidsel- og kæmpenatlysolie, sikrer dig en langt bedre optagelse af de fedtopløselige vitaminer. Derudover kan kvalitetsolier stabilisere dit blodsukker samt hæve din forbrænding og holde dig "kørende".

Fedtstoffer er vigtige for utallige processer i kroppen: Hormonbalance, nervesystem, immunforsvar, optagelse af fedtopløselige vitaminer, aktivitet i cellerne (heriblandt stofskifte), hjernefunktion, dit humør og meget andet. Faktisk består en stor del af hjernens vægt af fedtsyrer, så husk det næste gang du vælger olie, for kvaliteten, af de olier du vælger, er afgørende.

De essentielle fedtsyrer hedder henholdsvis omega 3 alfalinolensyre og omega 6 linolsyre. Grunden til at de er essentielle, altså livsvigtige, er fordi vi ikke selv kan danne dem, vi skal have dem tilført ude fra - hver dag. Disse fedtsyrer finder vi blandt andet i hørfrø, hørfrøolie, græskarkerner, ubehandlet raps-olie, mandler, valnødder, fisk og grønne grøntsager.

Ældre mennesker, som begynder at indtage essentielle fedtsyrerige olier, lægger mærke til:

  • Deres energi-niveau stiger markant og de har igen lyst til at være aktive.
  • De er i stand til at forøge deres fysiske aktivitet.
  • De holder sig længere friske om aftenen og bliver ikke så hurtigt trætte.

Essentielle fedtsyrerige olier skal behandles med omhu, fordi de let bliver ødelagt af lys, ilt og høje temperaturer. De bør aldrig bruges til stegning, hvilket gør dem giftige for helbredet.

Der er fedtstoffer som dræber og fedtstoffer som heler. Vi burde undgå de første og sørge for at få de sidste. Vi burde ikke spise fedtfattig kost, men derimod "den rigtige fede kost", som indeholder de essentielle fedtsyrer som vi behøver for at cellerne kan fungere optimalt.